Orskov Yard A/S styrker direktionen
Denne artikkelen er tre år eller eldre.
Lars Fischer er ansat som salgs-/teknisk direktør på Orskov Yard A/S.
Lars Fischer er 43 år, bosiddende i Frederikshavn, uddannet skibsingeniør på Helsingør Teknikum og har en solid baggrund inden for marine- og offshore industrien. Han har arbejdet 20 år med roterende maskineri og mekaniske konstruktioner med hovedvægt på fremdrivningssystemer og pumpeløsninger til bl.a. supplyskibe, flådefartøjer, fiskeskibe og olie/gas produktionsenheder.
Lars Fischer kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Wärtsilä og har tidligere været ansat hos MAN Diesel. Hovedfokus i den hidtidige karriere har været på salg og projektledelse i et globalt marked.
Lars Fischer bliver sideordnet med værftets nuværende direktør, Christina Ørskov, der udtaler: - Vi glæder os til et godt og konstruktivt samarbejde med Lars Fischer i Orskov-ånden.
Lars Fischer og Christina Ørskov vil fremadrettet udgøre værftets direktion. Lars Fischer tiltræder stillingen hos Orskov Yard A/S senest d. 1. oktober 2015.